Min Side | Diskussion | Noter | Temalinier | Ordbog | Vejviser | Bibliotek | Søg | Chr.dk

Temalinier

Som en del af Mythopedia-kurset findes funktionen Temalinier. For-målet med dette redskab er at sammenholde centrale mytologiske temaer på tværs af teksterne.

Forestil dig, at temalinierne tilsam-men udgør en slags kort over forskellige metrostationer og metro-linier. Hvis du stiger på Baba Yaga-linien kommer du undervejs til forskellige stop eller stationer, som udgør hovedtemaerne i dette eventyr.

Hvad Baba Yaga angår, er der således følgende stationer:
Askepot-figuren > Heksen > Landet langt borte/skoven > Månefaser > Heksens hus > Væven > Rituel død > Gode gerninger > Hjælpere > Tavshed.

Hvis du står af på stationen Væven, er det på samme tid muligt at læse om Væve-temaet samt at skifte til andre metrolinier (kildetekster), hvori vævning også indgår som et hovedtema. På denne måde kan du bevæge dig frit rundt i tekster og temaer. Du kan følge en enkelt tekst eller springe på tværs af tekster og i stedet undersøge et tema.

For at kunne finde rundt vil du altid kunne se oplysninger om, hvor du befinder dig. Det vil sige - hvis vi bliver inden for metro-billedet - at du vil blive gjort opmærksom på, på hvilken linie og hvilken station, du opholder dig, samt på, hvilke muligheder der er for at skifte til andre linier på de enkelte stationer.

F.eks. vil du kunne læse følgende meddelelse:

Du befinder dig nu på Baba Yaga-linien, på stationen (temaet) Væven. Her det muligt at skifte til linierne Arachne, Lady of Shalott og Procne & Philomela.

På denne måde ved du hele tiden, hvor du er, samtidig med at det er muligt at opdage nye sammenhænge.

I takt med gennemgangen af kursus-modulerne vil kortet over temalinierne vokse, således at alle de hoved-kildetekster, kurset benytter, og deres temaer altid vil kunne findes på kortet. Kun hovedtemaerne er med, hvorfor mere underordnede temaer ikke vil optræde på kortet.

Menupunktet Temalinier er altid synligt i den grå bjælke øverst i skærmbilledet. På denne måde er det nemt lige at tage en tur i myte-metroen.

God fornøjelse!