Min Side | Diskussion | Noter | Temalinier | Ordbog | Vejviser | Bibliotek | Søg | Chr.dk

Læsevejledning til Modul 1 på Mythopedia

Modul 1-forsiden er inddelt i kvadrater i tre farver, som svarer til modulernes generelle inddeling i tre områder:

- eksempler/kilder (rød),
- teori/verdensaldermodellen (blå),
- praktisk (grøn)

Eksemplerne starter i eventyrenes verden med et russisk eventyr om pigen Vasilissa og hendes ophold hos heksen Baba Yaga. Grunden hertil er, at de fleste kender eventyrene bedre end myterne. Og eftersom eventyret er en videreudvikling af myten, kan man sagtens starte her, når man skal forstå grundmønstrene i de klassiske myter.

Alle teksteksemplerne på Modul 1 har rødder i sølvaldertankegangen. Det samlende tema er præstindens plads i templet. Et meget anvendt billede herpå er væven, som også går igen både i Et eventyr om Baba Yaga, i Myten om Arachne og i den engelske digter Tennysons værk om The Lady of Shalott, en kvindeskikkelse fra den arthurianske mytologi.

Teori-gennemgangen starter derfor også med sølvalderens fokus på kvinden og hendes centrale stilling som mediator mellem det jordiske og det guddommelige. Det er et godt sted at starte, fordi denne kvindelighed spiller så stor en rolle i de fleste mytologiske fremstillinger, også selv om den kan være godt skjult ind i mellem.

Under menupunktet Sølvalder: Præstinden & væven kan du læse mere om de nævnte temaer, som er så centrale for, hvad man kan kalde det religiøse grundmønster (se Om verdensaldrene som analysemodel). Og dette grundmønster vil blive gennemgået i detaljer.

Under Sølvalderskikkelser finder du klassiske eksempler på sølvalderkvinder - fra den græsk-romerske verden Pandora, Medea, Kirke og Medusa, samt en semitisk parallel i form af Lilith, Adams første hustru.

Endelig er Temalinier et forsøg på at sammenfatte de forskellige kilder og deres fælles temaer. Menupunktet finder du også i den grå hovedbjælke øverst på siden, fordi det er en meget central del af mytegennemgangen alle modulerne igennem. På denne måde er funktionen hele tiden tilgængelig. Men i forbindelse med Modul 1 præsenteres redskabet og de måder, du kan bruge det på.

Øvelser skal træne dig i to ting: Dels gælder det om at lære at bruge dine associationer i arbejdet med teksterne. Når du læser kildeteksterne er det vigtigt, at du lægger mærke til, om du kender de forskellige temaer andre steder fra, f.eks. fra myter i andre kulturer, eventyr, moderne litteratur eller film. Disse associationer kan nemlig vise sig at være frugtbare i det videre arbejde med analysen af kildeteksten.

Dels skal du øve dig i at skelne træk fra de forskellige verdensaldre i teksterne. Ofte er de vævet godt ind i hinanden, og det kræver lidt øvelse at skille dem ad. Vi starter med nogle grundlæggende og enkle øvelser her på Modul 1.

Der er øvelser til hvert af de røde teksteksempler, og du finder den samlede liste under menupunktet Øvelser. Der er to slags: Associationsøvelser, hvor du skal tegne mindmaps, og analyseøvelser, hvor du skal skrive dine iagttagelser af en tekst ned. Dine besvarelser gemmes på din personlige kursusside, så du altid kan gå tilbage til dem.

Under Links & Litteratur finder du henvisninger til yderligere litteratur og gode steder på internettet. Til hver titel og hvert link er knyttet et par kommentarer om den pågældende ressource.

Hvis du ønsker en anbefalet rækkefølge til gennemgangen af menupunkterne, kan du prøve denne:

1) Et eventyr om Baba Yaga
2) Øvelser til dette eventyr
3) Myten om Arachne
4) Øvelser til denne myte
5) Sølvalder: Præstinden og væven
6) Tennyson: The Lady of Shalott
7) Øvelser til dette digt
8) Sølvalderskikkelser
9) Temalinier
10) Links & litteratur
11) Eventuelt supplerende øvelser

Denne rækkefølge vil også blive foreslået under de enkelte menupunkter. Disse menupunkter er alle synlige ude til venstre på siden, i det blå felt, så længe du har klikket ind på Modul 1. Du kan bruge menuen her til at bevæge dig rundt mellem punkterne.

Øverst i den grå bjælke finder du de menufunktioner, som hele tiden er relevante:

Min side - link til din personlige kursusside
Diskussion - fælles diskussionsfora
Noter - værktøj til at skrive noter undervejs
Temalinier - temaer på tværs af tekster (introduceres på Modul 1)
Ordbog - en nyttig lille opslagsfunktion til de mytologiske grundtemaer
Vejviser - alle kursets vejledninger samlet på ét sted
Bibliotek - en samling af litteratur, litteraturlister og links
Søg - søgefunktion til hele Mythopedia
Chr.dk - link til chresteria.dk, underviserens egen hjemmeside om religion og mytologi

Hvor Modul 1 sætter fokus på templets og præstindens funktion, herunder indvielsen af novicen, vil Modul 2 gå et skridt videre og se på beskrivelsen af forholdet mellem præstinden og det guddommeligt mandlige, også kaldet hierogami (det hellige bryllup).

God fornøjelse!