One day Vasalisa came to a compound in the heart of the forest. Its fence was made of dead men's bones. The latches on the gate were bony fingers. On every stake a human skull gazed out into the forest.
Vasalisa wondered if this were Baba Yaga's dwelling. The doll told her it was. At that moment, the horseman dressed in black on his black horse galloped by. Black horse and rider leapt the fence and were lost to sight, for swiftly it was night. A moment later and all the skulls blazed with an inner fire, lighting the compound like day.
Trembling with fear and clutching her doll deep in the pocket of her apron, Vasalisa lifted the bony latch and entered the compound. There she saw Baba Yaga's hut. It stood on huge, yellow, scaly chicken legs. Sometimes it strolled about the compound. Sometimes it whirled around like a dervish. But always its doorway faced the deepest, darkest part of the forest.
There came a sound like wind roaring through the forest. The great trees shook and creaked and their branches cracked and Baba Yaga descended into the compound in her chariot. Baba Yaga's chariot was a massive mortar which she propelled with a great pestle. As she rode through the forest and across the sky she swept the tracks behind her with a besom made of dead men's hair.
For Vasalisa, Baba Yaga was a fearsome sight. Her long black hair was wild, all knotted and greasy. Her face was a mass of warts, her eyes a piercing black. Her long nose hooked downwards like a scimitar and her chin hooked upwards towards it like an old crescent moon.
Analyse-kommentar
Heksens hus & templet
Baba Yaga er en uhyggelig gammel kone (se også Heksen) Hun er præstinden i templet, blot negativt beskrevet med tænder af jern og øjne af ild. I eventyret sammenlignes hendes næse med en halvmåne - igen et vidnesbyrd om hendes sølvalderrødder.
Hendes hytte repræsenterer templet. Dette er midtpunktet for verdensskabelsen, (med en latinsk betegnelse axis mundi), fordi det er her, de verdensopretholdende ritualer udføres. Hytten står på to, eller i mere oprindelige versioner ét, kyllingeben (en kylling kan nemlig stå på ét ben og dreje rundt om sig selv). Derfor kan den vende og hoppe i alle retninger, hvilket understreger dets placering midt i verden – eller sagt på en anden måde: Verden drejer simpelt hen omkring hytten.
Omkring husgrunden er et plankeværk med kranier, der understreger, at det er underverdenen eller dødsriget, vi er kommet til. Disse lyser med en uhyggelig ild, som også får en rolle senere i historien (se Tavshed).