Analyse-kommentar

Heks & præstinde

Baba Yaga er den russiske betegnelse for en heks. Baba betyder bedstemor, og Yaga en gammel kone. Baba Yaga er med andre ord indbegrebet af Heksen, som vi kender hende fra eventyrene. Som regel bor hun langt ude i skoven i en hytte, der ofte ser mærkelig ud. I eventyret om Hans & Grete er den et barns drøm om et hus af søde sager. I den russiske version er hytten noget mere skræmmende og har tydelige træk af at høre til underverdenen (se afsnittet om Heksens hus).

Den meget negative beskrivelse er, hvad man kunne kalde en dæmonisering af en mere oprindelig præstinde-figur. Vrangbilledet er kendetegnende for kobber- og jernalderens opfattelse af den kultisk magtfulde sølvalderkvinde. Da man ikke kan smide figuren helt ud af kulten og myten, må man i stedet omforme beskrivelsen af den, så den bliver negativ. Fra klassisk mytologi er kendte eksempler herpå skikkelser som Medea, Medusa og Pandora (se Sølvalderskikkelser).

Særligt eventyr-versionerne omkring Baba Yaga er gode til at illustrere denne udvikling, idet figuren har bibehold mange oprindelige træk. I eventyrets handling er fokus på forholdet mellem den unge og ældre præstinde. Dette forhold skal endvidere tilpasses et eventyrs narrativt prægede univers. Baba Yaga-figuren er i det hele taget gennemgående i det slaviske eventyr-univers, og den repræsenterer som nævnt den ældre præstinde og dennes opdragelse af den unge novice.

Da beskrivelsen af indvielsen er set fra kobber- og jernalderens synspunkt, fremstilles indvielsens farer og strabadser som noget, man skal undgå, og den magtfulde kvinde er ikke en godgørende præstinde, men en ondskabsfuld og menneskeædende heks. Dette er et træk, vi udmærket kender fra myternes beskrivelse af samme problematik.

Den ældre præstinde/Baba Yaga splittes, igen af narrative årsager, i mange versioner op i to figurer - den gode og den onde tante - som inkorporeres forskelligt i eventyrets handling. Den gode tante giver pigen råd om, hvordan hun skal slippe fra den onde tante, Baba Yaga (se f.eks. en sådan version her).

I den mere oprindelige version inkorporerer den ældre præstinde, der opdrager den yngre, selvfølgelig begge sider, både den "positive" og "negative": Dels er hun pigens fortrolige og overtager måske næsten moderens, eller en større søsters, rolle. Dels er hun den, der straffer overtrædelser og sørger for, at templets strenge disciplin overholdes (se også afsnittet om Askepot-figuren og Rituel død). Det er derfor forståeligt at disse to sider senere spaltes ud i to separate figurer. Det er dog ikke sket i denne version af eventyret.