Myten om verdensaldrene
Den græske digter Hesiod fra det 8. årh. f.v.t. skriver i sin store almanak, Værker & dage, om verdensaldrene. Faktisk taler han ikke om aldre, men om slægter, der afløser hinanden i takt med, at verden bliver stadig ældre. Slægterne er altså knyttet til bestemte tidsafsnit, hvoraf den første er den mest vellykkede.
Dermed beskriver Hesiod ikke en udvikling, men en afvikling - devolution i stedet for evolution. Dette er en meget vigtig forskel på den antikke græske tankegang og vores moderne opfattelse af verden. Vi ser i modsætning hertil historien som en udvikling mod noget stadig bedre - arven fra Darwin og hans "survival of the fit".
Denne forskel er vigtig at holde sig for øje, når man arbejder med det antikke mytologiske materiale.
